black-box-slider-2
black-box-slider-3
black-box-slider-4

Egnsteatret Black Box Theatre (BBT) har eksisteret siden 2010. Formålet med teatret er at skabe moderne teater med basis i tværkunstneriske produktioner med henblik på at skabe synergier mellem nytænkning og professionalisme.

Rammen om egnsteatret er Musikteatrets faciliteter med både en traditionel teaterscene som f.eks. Teatersalen eller Black Box, som er et teaterrum med mulighed for alternative og fleksible scenografier.

BBT arbejder især med musikdramatiske produktioner, både af traditionel og eksperimenterende karakter, og teatret producerer mindst to årlige forestillinger. Disse forestillinger opføres i Holstebro, men nogle af produktionerne vil også komme på turné herhjemme og i udlandet, ligesom der kan arrangeres gæstespil. Siden egnsteatret startede har vi opført store musicals – bl.a. “Miss Saigon” (2010), “Den Lille Havfrue” (2011) , “Evita” (2012) og “Carmen” (2013).

Derudover har vi opført Thomas Helmig teaterkoncerten ”Stupid Man” (2010) samt Gnags Teaterkoncerten ”Danmark” (2011) og som de første i verdenen – en “Rolling Stones teaterkoncert” (2014). Komedien “Blinkende Lygter” havde premiere i efteråret 2015, med bla. Tom Jensen, Ole Thestrup i hovedrollerne.

I 2013 startede vi Black Box Dance Company under ledelse af Marie Brolin-Tani.
Besøg Black Box Dance Company’s hjemmeside for at læse mere dansekompagniet.

I 2014 indledte Black Box Theatre et samarbejde med Teater O, som ind til videre har resulteret i børneforestillingerne “Kapløbet” (2104), “HALBAL” (2015) og den kommende forestilling “Kammarater” i 2017.

Senest har vi fejret vores 50 års jubilæum med forestillingen “DIRCH” (2016) i samarbejde med Live Nation og Langkjær Entertainment.

Kunstnerisk leder: Joakim Pedersen.