Arrangementer
Egenproduktioner
Om Musikteatret
Gavekort
 
   
 

Nordvestjysk Teaterkreds - NVT

Nordvestjysk Teaterkreds fornyr sig

Bestyrelsen i Nordvestjysk Teaterkreds byder de nuværende abonnenter velkommen til en ny sæson, og samtidig inviterer vi nye til at være med.

Alle kan stadig melde sig til Rød Serie med fire faste forestillinger, men fremover kan enhver melde sig ind uden krav om køb af et bestemt antal forestillinger. Uanset hvordan du køber billetter eller sammensætter dine teateroplevelser, kan du være medlem og bakke op om Nordvestjysk Teaterkreds, dit talerør i Musikteatret.

Nordvestjysk Teaterkreds (NVT) er hjemmehørende i Musikteatret Holstebro.
Vi er ikke et producerende teater, men køber forestillinger hos turnéteatrene, og er således afhængige af det aktuelle udbud fra disse.

De fire forestillinger i Rød Serie er i denne sæson alsidige og forskellige: ”Boblerne i Bækken”, ”Breaking the Waves”, ”Hundesvømning” og ”Den indbildt syge”.

Som noget nyt får medlemmerne i år tilbud om teateroptakt til ”Hundesvømning” og ved ”Breaking The Waves” er det endda hovedrolleindehaveren Cecilie Stenspil, der fortæller om stykket.

I samarbejde med Odin Teatret og Musikteatret Holstebro tilbyder vi derudover et smallere repertoire bestående af forestillingerne ”Dance Me to the End on/off Love” og ”Historien om en mor”.

Alle forestillinger er udførligt omtalt i arrangementskalenderen på hjemmesiden samt i Sæsonprogrammet 2010-2011.

Meld dig ind i Nordvestjysk Teaterkreds
Det koster kun 60 kr. årligt, og fordelene er mange.

• Du kan bestille billetter før andre
• Du får de bedste pladser i salen
• Din egen faste stol i teatersalen til Rød Serie
• Tilbud om ekstra forestillinger i løbet af sæsonen til fordelagtig pris
• Gratis introduktion til udvalgte forestillinger ved skuespillere
• Rabat på koncerter under Koncertsamvirket (gælder kun medlemmer af Rød Serie]
• Rabat ved køb af fire forestillinger eller mere


Alle abonnenter/medlemmer af Rød Serie kan frit tilvælge yderligere forestillinger, som er med i abonnementsordningen (ekstra tilbud til NVT) til den fordelagtige abonnementspris, hvor rabatten er kr. 95,00 pr. billet. I denne sæson er der mere end 20 arrangementer, hvor du kan opnå denne gode rabat, så der er mange penge at spare, hvis du ønsker at komme til yderligere arrangementer i Musikteatret. Køber man billetter til nogle af de ekstra tilbudte forestillinger, så vil de også blive påført fakturaen, som man får tilsendt, og dermed kan disse også betales over 2 rater.

Koncerter i Koncertsamvirket med Ålborg Symfoniorkester (9/9-10) Århus Symfoniorkester (1/10-10), samt Nytårskoncerten (11/1-11) kan også tilvælges.

Betalingsbetingelser for abonnenter af Rød Serie for Sæson 2010/11 er:

1. rate: 04.10.2010
2. rate: 07.02.2011

Medlemskontingent kr. 60,00 pr. person.
Billetbytning kr. 50,00 pr. billet.
Udmeldelse af Rød Serie skal ske skriftligt.
Ring og hør nærmere.

Nordvestjysk Teaterkreds
Den Røde Plads 16
7500 Holstebro
Administration tlf.: 9611 7833
Billet tlf.: 9611 7979
Telefax.: 9611 7879
e-mail: nvt@musikteatret.dk

Bestyrelsen for Nordvestjysk Teaterkreds

Bestyrelsen består af: Formand Hanne Sønder, Næstformand Flemming Kjærbo, Vibeke Vestergaard, Thomas Uhre, Hanne Zederkof, Birthe Berthelsen, Annie Poulsen og Per Østerbye.

Billetbestilling +45 9611 7979 | Handelsbetingelser

©2008 Musikteatret Holstebro | Den Røde Plads 16 | 7500 Holstebro | Denmark | Administration +45 9611 7878 | post@musikteatret.dk