Elsker dig for evigt

Susanne Biers prisvindende film som moderne dans

Susanne Biers tragiske og hjerteskærende kærlighedshistorie Elsker dig for evigt bliver til en moderne danseforestilling. Koreografen Marie Brolin-Tani står i spidsen, når Musikteatret Holstebro og Black Box Dance Company forvandler filmen til en forrygende danseforestilling.

Med musik af Pernille Rosendahl

Musikken til Elsker dig for evigt bliver leveret af sangeren og sangskriveren Pernille Rosendahl, der tidligere i år udgav sit første soloalbum Dark Bird. Det er blandt andet sange fra det nye album, der skal udgøre forestillingens musikalske klangbund.

Koreograf Marie Brolin-Tani – Black Box Dance Company

At omsætte Susanne Biers mesterlige dogmefilm “Elsker dig for evigt” fra det hvide lærred til scenen, og endda som en danseforestilling, kan ligne en ærefrygtindgydende opgave. Alligevel tøvede den internationalt anerkendte koreograf Marie Brolin-Tani ikke med at sige ja.

”Filmen beskæftiger sig med de store følelser. Den er meget kropslig. Den handler om en mand, der bliver lam, og det er fascinerende. For hvad kan en lam krop? Hvordan kan man udvikle på det projekt?”

En halv million danskere har set filmen fra 2002 med Mads Mikkelsen, Paprika Steen, Nikolaj Lie Kaas og Sonja Richter. Filmen handler om det unge forlovede par, Joachim og Cecilie. Joachim bliver lam i en bilulykke, og mens han er på hospitalet, forelsker Cecilie sig i manden til den kvinde, der var skyld i ulykken.

Nu gentænkes filmen så af Marie Brolin-Tani og hendes unge dansere fra Black Box Dance Company, og hun er sikker på, at dansen har sit eget udtryk, der kan bygge oven på filmens univers.

”Det fysiske sprog siger ofte mere end ord. Selv små udtryk siger noget. Folk tænker tit på dans som store voldsomme bevægelser, men her handler det om en mand, der er lam. Selv et lille drej på hovedet kan være enormt stærk.”

”Jeg vil gerne have, at publikum kan mærke sved, hjertebanken og savl. De skal helt tæt på. Hvis de kan mærke danserne, synes jeg, at min mission er lykkedes.”

– Marie Brolin-Tani

Elsker dig for Evigt er en del af Aarhus 2017 og Bier Trilogien.

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores showbuffet bestående af: 

Hovedret på buffet:

  • 2 slags kødudskæringer hvor kokken skærer for:
  • Helstegt filet af Hereford og krydderstegt skinkesteg
  • Medaljon af kalkunfilet serveret i flødesauce
  • Små ristede kartofler med urtedrys
  • Ristede varme grøntsager efter sæson
  • Kraftig okseskysauce
  • Salatbuffet med 3 slags salater
  • Serveret med div. fetaost og sprøde krummer og kerner
  • 2 slags hjemmerørte dressinger
  • Brødbuffet og øko smør

Dessert på buffet:

  • Hjemmelavet chokoladedessert med ”Callebaut”,  frisk frugt og 2 slags saucer.

Pris pr. person kr. 200,- / Børn under 12 år er halv pris. Maden serveres 2 timer før forestillingen starter.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Anmeldelser


Gaffa

Jyllandsposten

CPH Culture

Børsen

Stiften.dk
  • Pris: 280 DKK
  • Sted: Teatersalen
  • Spilleperiode: 25/01/2018 19:30
  • Kategori: Dans
Køb billet