Er Gud Hjemme?

Hvis kirken lukker, hvor går Gud så hen? Hvad er det, man kan finde i en kirke og hvor kan man finde det, hvis man ikke kan komme i en kirke? Det er spørgsmålene der har sat gang i denne forestilling, iscenesat af Pia Rosenbaum. Det er egnsteatret Operaen i Midten der står bag.

Kirketjeneren Lucy er en falden engel. hun ønsker sig brændende at få vingerne igen, og finder ud af at en uselvisk handling er vejen frem. Den kirke hun er ansat i, er lukningstruet, og hun sætter sig for at redde den.
Tre mænd dukker op i kirken. Den ene er arkitekten Per Kash, der vil lave bygningen om til en verdens-basar. Den anden er gospelsangeren Baldo Zarr, som vil skabe et gospeltabernakel i huset. Den sidste er sushikokken Mel Chi Horr, der vil skabe en fin restaurant.

Lucy får de tre til at indse, at de kan bruge deres evner sammen og gå ud i verden og gøre godt. Med den åbenbaring får Lucy også opfyldt sit mål, og hun får sine vinger.

Forestillingen appellerer bredt, og med tekstens og musikkens underfundighed, alvor og sceniske fremstilling får både børn og voksne en god oplevelse.

Alle, ikke blot børn, kommer gratis ind til opførelsen tirsdag den 27. februar kl. 19.00 i Nørrelandskirken.

For at sikre dig pladser er det dog klogt at skrive til mads@operamidt.com med antallet.

Kom glad. Oplev en flot, festlig, poetisk og morsom opera for hele familien.

  • Sted: Holstebro - Nørrelandskirken
  • Spilleperiode: 27/02/2018 19:00
  • Kategori: Børn
Køb billet