Hanne Boel + special guest Poul Krebs

Glæd dig til en helt unik musikalsk oplevelse, når Hanne Boel sammen med special guest Poul Krebs besøger de smukkeste koncertsale landet over. To af landets dygtigste sangere vil fortolke og give nyt liv til hinandens materiale ved 7 unikke koncerter i efteråret.

En lyst til at forene kræfterne, blive inspireret og gå på opdagelse i hinandens musikalitet og udtryksmåde. Det var nogle af de tanker, der lå bag, da Hanne Boel besluttede sig for at invitere Poul Krebs med som gæst på sin kommende efterårsturné. Til koncerterne vil de sammen og hver for sig spille de største hits fra deres respektive bagkatalog. De to stærke personligheder med hvert sit unikke udtryk glæder sig til at dele ud af sig selv til hinanden og i forening skabe en hel særlig musikalsk oplevelse.

Hanne Boel og Poul Krebs fortæller med egne ord om deres musikalske samarbejde:
”Poul og jeg kan noget helt særligt sammen. Vi har en fælles musikalitet – en fælles intuition -, som gør, at vi nemt og helt naturligt flyder ind i hinandens sange. Det giver mod til at slippe sig løs, og på den måde kan vi give hinandens sange nye twists. Poul er en af landets dygtigste sangskrivere både når det kommer til tekst og musik – derfor glæder jeg mig til at dele scene med ham og mærke, hvordan vi sammen kan skabe noget unikt ved at forene kræfterne”, fortæller Hanne Boel.

”Jeg har stor respekt for Hanne. Alt hvad hun har rørt ved gennem årene, har hun gjort ekstremt smagfuldt, og jeg har et varmt hjerte for den måde, hun udtrykker sig på. Derfor blev jeg også meget glad, da Hanne ringede. Jeg elsker nye musikalske samarbejder, og jeg tror, vi begge kan lære nyt. Publikum kan se frem til en særlig oplevelse, hvor vi kan noget nyt sammen, der kan stå stærkt og unikt. Det er en sjov konstellation, og jeg tror, at mine fans vil elske at komme til Hannes koncerter – og omvendt”, siger Poul Krebs.

Hanne Boel gentager sin succes fra foråret 2017, hvor hun besøgte koncertsale landet over med et akustisk setup bestående af sine faste makkere – guitaristerne Jens Runge og Jacob Funch – tilsat strygerkvartet, percussion og keyboard. Det er også dette band, der vil danne fundamentet for efterårets koncerter, hvor Hanne Boel kombinerer eget bagkatalog med personlige og karakterfulde fortolkninger af sange, som står hendes hjerte nær. Som gæst indgår Poul Krebs i denne Hanne Boel’ske setting, der vil skabe en ny ramme om hans sange.

Publikum får plads til at fordybe sig i sangenes tekster, når de to musikere fortolker hits og dykker ned i hinandens bagkatalog. De to stærke, særegne stemmer supplerer hinanden smukt – både når de synger hver for sig, i kor og når de synger hver sit vers.

Varighed: 75 – 90 minutter uden pause.

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores teaterbuffet:

Først kan du se frem til 3 forskellige forretter anrettet på tallerken med lidt for enhver smag af både fisk, skaldyr og kød nøje afstemt efter sæsonen og serveret med diverse grønt, dressing, nybagt brød og økologisk smør.

Herefter kan du glæde dig over hovedret på buffet, hvor kokkene trancherer 2 – 3 forskellige stege, mens der derudover vil være frit valg af flere udgaver af varme kartofler, 3 forskellige salater varieret efter sæsonen, 2 specielle hjemmerørte dressinger, 2 varme saucer, krummer, knas, brød og smør.

Sidst men ikke mindst kan du nyde dessert på buffet, hvor vi serverer 2 slags desserter, et udvalg af kager, is, mousse og frugt samt et velassorterede ostebord med lokale såvel som udenlandske oste med passende tilbehør samt kiks.

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 250,- / Børn under 12 år er halv pris. Maden serveres kl. 18.00.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden koncerten, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til Teaterbuffet her:

Teaterbuffet – klik på samme dato som på din billet og tilføj til kurv

 

Læs vores handelsbetingelser her.

  • Priser: 280 - 380 DKK
  • Sted: Holstebro - Teatersalen
  • Spilleperiode: 12/10/2018 20:00
  • Kategori: Rock/pop
Køb billet