Jonah Blacksmith Filmkoncert

Filmkoncert 2018

Hvad er en Jonah Blacksmith Filmkoncert?

Det er mødet mellem den håndspillede live-musik og en dokumentarfilm om ophav, drømme og levet liv. Den symbiotiske vekselvirkning mellem filmmediet og den traditionelle, stående koncertform er et hjertegribende foretagende, der så at sige spiller på alle strenge. Er man til koncert, eller er man i biffen? Ja, hvis man ellers undlader biografmørkets bløde stole må det korte svar være: Begge dele, og mere til; en  Jonah Blacksmith Filmkoncert er ganske enkelt en audiovisuel oplevelse langt ud over det sædvanlige. I filmen møder man historien om bedstefaren. De gamle jagtvenner og deres skæve fortællinger på kroen har med tiden bestemt ikke mistet hverken saft eller kraft. Og det umiskendelige glimt i deres øjne afspejler den store personlighed, som Johannes Smed var på egnen i Thy – både mens han levede, men i den grad også i de lune, humoristiske skildringer, som danner klangbunden i hans eftermæle.

Men filmen er mere og andet end det; Det er historien om at finde sig selv, sit afsæt og sit ståsted i et liv og i en tid, hvor forandringens og rodløshedens lunefulde vinde raser ustandselig. Sangene fra bandets to studie-albums, binder de levende billeder sammen. Og de tager ligeså afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.

Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

 

Bemærk: Koncerten er en stå-koncert.

 

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores Tapas.

SÆRTILBUD! Pris kr. 185,- / Børn under 12 år er halv pris.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Læs vores handelsbetingelser her.

Anmeldelser


Heartland Festival 2018
“Og lad os bare få det slået helt fast: Uha, de kan noget! Faktisk er denne oplevelse en vekselvirkning mellem at når man ser et filmklip, så håber man ikke det snart slutter – men da det afløses af bandets sange, får man også lyst til at dette fortsætter. Og på den måde afløser godt bedre, som så afløses af endnu bedre.”
Køb billet