Michael Falch Solo

Det er igen blevet tid for topaktuelle Michael Falch til at tage på en af sine intime, akustiske soloturnéer.

Den danske rockveteran medvirker i årets udgave af seersuccesen Toppen af Poppen på TV2, og under en heftigt rockende periode med sit band udsendte han sidste år det dristige, moderne album, ‘Pludselig alting samtidig’, der blev lovprist overalt og præmieret af Statens Kunstfond som et af årets vigtigste albums.

Den nu 61-årlige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han brugte sommeren 2017 på en stribe livsglade festivalshows med KrebsFalch, og i efteråret udgiver Gyldendal hans åbenhjertige ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, ligesom Universal udsender et opsamlingsalbum ovenpå Toppen af Poppen.

I februar-marts 2018 gælder det igen hans solooptrædender, der gennem 20 år er blevet berømmede for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet i sange, hvoraf flere er blevet en del af den danske sangskat – tænk bare på Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.

Michael Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at det passer, hvad man siger om ham: At han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi Musikteatrets teateranretning bestående af: 

  • Fisk og skaldyr med tilbehør (altid mindst to varianter i udvalg)
  • Lækkert kød- og fjerkræretter (altid mindst to varianter i udvalg)
  • Frisk og sprød salat
  • Hjemmelavede små specialiteter
  • En fyldt brødkurv og økologisk smør
  • Økologisk ost med garniture
  • Til slut lidt til den søde tand

Pris pr. person kr. 150,- / Børn under 12 år er halv pris. Maden serveres 2 timer inden forestillingen.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

teaterpakken En del af teaterpakken…

Køb billet til mindst 4 forestillinger fra teaterpakken og opnå en rabat på 50,- kr. pr. billet.

For at opnå rabatten online skal du bestille 4 forestillinger inden for samme sæson (august – juni) på en gang, hvorefter du fremover kan bestille forestillinger fra den pågældende sæson til teaterpris enkeltvis.
  • Pris: 305 DKK
  • Sted: Holstebro - Black Box
  • Spilleperiode: 22/02/2018 19:30
  • Kategori: Koncert
Køb billet