Grundkursus i Scenekunst er en treårig deltidsuddannelse i musical og teater, og med gennemsnitlig 10-12 timers undervisning om ugen.
GKS udbydes af Musikteatret og Odin Teatret i Holstebro.
Uddannelsen kan følges sideløbende med en almindelig ungdomsuddannelse. Hvis du går på GKS, har du også mulighed for at tage en gymnasial ungdomsuddannelse over fire år i stedet for de sædvanlige tre.
GKS kan også følges sideløbende med en af byens mellemlange videregående uddannelser, f.eks. pædagoguddannelsen. Henvend dig til NTC, hvis du ønsker yderligere oplysninger om at studere på en af NTCs uddannelser samtidig med, at du tager en videregående uddannelse.
Miljøet i NTC
Som elev på GKS bliver du en del af NTC, Nordvestjysk Talentcenter. Det betyder, at du kommer til at møde andre unge, der uddanner sig på tilsvarende grundkurser inden for musik, billedkunst og dans.
Der vil være tale om forskellige typer samarbejdsprojekter, tværfaglige workshops osv. Holstebro er den eneste by i landet, hvor der er hele fire grundkurser. Ved at gå på grundkursus i Holstebro får du således en helt speciel mulighed for at få inspiration fra andre unge, som uddanner sig inden for et andet kunstnerisk felt.
28-08-2008
Musikteatret er nu også en uddannelsesinstitution
Mandag den 25. august var en milepæl i Musikteatrets historie. Denne dato begyndte musical og teatreuddannelsen...
Billetbestilling +45 9611 7979 l Presseområde l Salgs- og leveringsbetingelser l Personale l International
©2008 Musikteatret Holstebro l Den Røde Plads 16 l 7500 Holstebro l Denmark l Administration +45 9611 7878 l post@musikteatret.dk