Fagbeskrivelser



GKSs struktur

Uddannelsen er overordnet set struktureret således:

1. år:

Der vil blive lagt vægt på de grundlæggende discipliner inden for skuespil/drama, dans og sang.

  

2. år:

Der arbejdes videre med de grundlæggende discipliner. Desuden tilkommer teoretiske hjælpediscipliner i et større omfang.

  

3. år:

Der arbejdes på højt niveau i de grundlæggende discipliner. Som en integreret del af GKS vil der på det 3. år indgå mulighed for deltagelse i Musikteatrets store musicalproduktion i januar. Herudover vil der være mulighed for specialisering i områder, der har særlig interesse.

  

I løbet af uddannelsen vil der med jævne mellemrum blive afholdt kurser, workshops, masterclasses osv. med kapaciteter fra ind- og udland. Desuden vil eleverne kunne deltage på forskellig vis i Holstebro Festuge. Der vil også være en række samarbejdsprojekter i relation til NTC - dvs. projektforløb, hvor der arbejdes sammen med elever fra MGK (Musikalsk Grundkursus), BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus) og GKD (Grundkursus i Dans).

  

Fagene

GKS består af 3 hoveddiscipliner; skuespil/drama, dans og sang. Disse discipliner er først og fremmest praktiske fag, men uddannelsen vil også inddrage teoretiske hjælpediscipliner.

  

I. Skuespil/drama

Der arbejdes med det dramatiske udtryk i forskellige sammenhænge og eleverne vil blive bekendt med de forskellige teknikker inden for skuespil. Eleverne vil primært arbejde med faget som ensemble, og der er fokus på improvisation, karakteropbygning og evnen til at skabe et scenisk udtryk. Faget vil udgøre ca. 4 timer om ugen.

  

Odin Teatret

I skuespilfaget vil der blive tale om et meget nært samarbejde med Odin Teatret. Dette samarbejde vil i praksis medføre, at eleverne i perioder opholder sig på Odin Teatret og modtager undervisning af Odin Teatrets egne skuespillere. Eleverne kan også fx blive involveret i forberedelserne til en forestilling og deltage i workshops og kurser, arrangeret af Odin Teatret. De vil også kunne blive tilbudt undervisning af gæstelærere, der befinder sig på teatret i anden sammenhæng (symposier, gæstespil osv.).

  

II. Dans

Det er vigtigt for kommende scenekunstnere at kende mange forskellige stilarter inden for dansen. Hovedfagene inden for dansen er klassisk ballet og moderne dans/showdans.

  

Klassisk ballet

Eleverne gøres bekendt med grundtrin og den klassiske ballets udtryk. Faget udgør ca. 2 timer om ugen.

  

Moderne dans/showdans

Dans spiller en stor rolle i scenekunsten, specielt i musicalforestillinger. Faget vil bibringe eleverne kendskab til de forskellige moderne danseretninger og gøre dem i stand til at deltage i dans af temmelig høj sværhedsgrad. Faget udgør ca. 4 timer om ugen.

  

Andre danseformer

Eleverne introduceres løbende til andre danseformer, herunder standarddanse og latin.

  

III. Sang

Soloundervisning: Eleverne modtager soloundervisning med henblik på at udvikle den solistiske sang. Dette vil udgøre ca. ½ time om ugen.

Korsang: I faget vil der, ud over korsang, blive arbejdet med stemmetræning, nodelære osv. Faget vil udgøre ca. 2 timer om ugen.

  

Nyheder

28-08-2008

Musikteatret er nu også en uddannelsesinstitution

Mandag den 25. august var en milepæl i Musikteatrets historie. Denne dato begyndte musical og teatreuddannelsen...

Billetbestilling +45 9611 7979 l Presseområde l Salgs- og leveringsbetingelser l Personale l International

©2008 Musikteatret Holstebro l Den Røde Plads 16 l 7500 Holstebro l Denmark l Administration +45 9611 7878 l post@musikteatret.dk