A Space in the Dark

En hyldest til livet, inspireret af og skabt med musik, tekst og sang af den legendariske David Bowie.

Den internationalt anerkendte koreograf Ben Wright skaber et vedkommende værk om at leve livet fuldt ud og om det at gå livets ultimative realitet i møde – (u)-dødeligheden. Et værk der vil være nyskabende, gribende, rørende og spontant i sin appel.

Syv dansere mødes til gravøl. Festen er slut. Her vil de tage publikum med på en poetisk rejse fra fuldkommenhed til muld. I symbiosen af musik og dans vil skønhed og absurditet opstå ud af velkendte følelser melankoli, sorg, glæde og humor.

”A space in the dark” udfolder sig til både velkendte og mindre kendte sange af David Bowie, samt musik af Henrik Munch kendt fra det danske band Sorten Muld.

Black Box Dance Company og David Bowie

David Bowie efterlod en legendarisk rigdom af musik, der favner både menneskets og livets mange facetter og har den helt særlig evne at ramme et publikum på tværs af generationer uden social kontekst. Black Box Dance Company har opnået en enestående mulighed for at arbejde med 6 udvalgte sange fra hans store musikskat. De 6 numre repræsenterer både ældre og nye værker såvel som ukendte numre. Numrene har Black Box Dance Company ønsket, idet de alle dækker over et fælles tema om menneskets skrøbelighed, magt og afmagt og livets øjeblikkelighed. Et tema der fortsat vil være relevant for alle.

Med dette som udgangspunkt skaber Black Box Dance Company en helt særlig musikdramatisk danseforestilling – `A space in the dark´, der får verdenspremiere i Holstebro den 19. september 2019.

SCENOGRAFI: Will Holt

KOSTUME: Åsa Gjerstad

LYSDESIGN: Lucy Hansom

Varighed: 65 minutter uden pause

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores Tapas.

SÆRTILBUD! Pris kr. 185,- / Børn under 12 år er halv pris.

Med mange små retter: forretter, hovedretter og desserter, for enhver smag. Overdådigt anrettet i vores skønne lokaler.

  • 2 fiske- og skaldyrsretter og 1 æggeret med tilhørende små salater og sauce verte.
  • 5-6 slags lokale og udenlandske specialiteter, eks. røget vildt, salami, chorizo, Serano skinke, bresaola osv.
  • 4-5 lune retter – eksempelvis mini-tærter med fyld, braiseret mør gastro kalvetykkam i mini pande med sauce.
  • Kartoffel toppe med krydderurter, rodfrugt fritter, mini pizzaer, krydrede kyllingspyd og fyldte pandekager med pulled turkey.
  • 2 slags dessert – eksempelvis chokolademousse, Crème brûlée, Tiramizu, fyldte rådhuspandekager osv.
  • Ostebord med 3 slags tapasoste med diverse søde / syltede indslag.
  • Dips og chips: pesto, aioli, chilimayo, salsa, oliven, artiskok, grillede svampe, feta, ris chips og saltede nødder.
  • Alt sammen serveret med 2 slags rustik brød (groft og lyst) samt kiks og smør.
Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til tapas her:

Tapas – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

Læs vores handelsbetingelser her.

 

  • Pris: 180 DKK
  • Sted: Black Box
  • Spilleperiode: 13/09/2019 20:00
  • Kategori: Dans
Køb billet