Bruce Guthro med support

Runrig er officielt gået på pension – men det er Bruce Guthro heldigvis ikke!

Den canadiske sanger nåede knap 20 år som frontfigur i Runrig, som i fjor sagde endeligt farvel. Men Bruce Guthro har ikke sat farten ned af den grund. Når vi for sidste gang i dette årti skal tænde adventskransen, er det også tid til igen at tænde for den keltiske julestemning. Efter en pause i 2018 er Bruce Guthro nemlig tilbage i Danmark med band og en række stemningsfulde julekoncerter, som rummer flere gode traditioner på én gang: Medrivende fortællinger, smukke keltiske toner, varmt fællesskab og fulde huse over hele landet. For første gang på sin Celtic X-mas Tour dykker Bruce Guthro ned i Runrigs store og populære sangkatalog.

Publikum kan se frem til en koncert med legendariske minder fra Guthros tid med Runrig smukt flettet sammen med hans egne originale sange, samt irske klassikere og engelske julesange. Blandt ledsagerne på scenen er også denne gang violinisten Róisín Ryan, hvis unikke stemme både tryllebinder og sætter følelserne fri. Hun er en central del af et stærkt internationalt orkester på 6 mand, som i et par timer deler en ægte keltisk højtidsstemning med publikum. Og som traditionen byder, vil Bruce Guthro også denne gang fortælle om sin egen jul på Nova Scotia og de sære og skæve liv, der leves der.

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores Teaterbuffet: 

Forret:

  • Håndrørt tunmousse med citron
  • Røget fasanbryst med flødestuvede svampe/rosmarin
  • Røget laks med persillericotta

Hovedret:

  • Helstegt gourmet kalvetykkam
  • Rosa højrebsfilet med timian
  • Krondyr ragout med svampe
  • Flødekartofler med gulerødder
  • Pandestegte kartofler med skræl
  • Blomkålsgratin med panco og ost
  • Ristede vinterurter
  • Marineret rissalat med peber
  • Coleslaw med saltede mandler
  • Blandet grøn salat med æbler
  • Div. sprødt salat tilbehør
  • Whiskysauce tilsmagt med fløde
  • Svampecreme
  • 2 slags dressinger

Dessert:

  • Blåbærtærte med limefløde
  • Hvid chokolademousse med rabarberkompot
  • Ostebord med udvalg af husets forskellige oste

Kiks, hjemmebagt brød og økologisk smør

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 250,- / Børn under 12 år er halv pris.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Køb NEM BAR i pausen i Terminalen på 1. sal – Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand i pausen.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden koncerten, eller benytte dig af NEM BAR i pausen kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til Teaterbuffet eller NEM BAR her:

Teaterbuffet – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

NEM BAR – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

 

Læs vores handelsbetingelser her.

 

  • Priser: 305 - 350 DKK
  • Sted: Holstebro - Teatersalen
  • Spilleperiode: 28/11/2019 20:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet