Kærlighed Unlimited

En opera frit efter Blichers Hosekræmmeren

Egnsteatret Operaen i Midten tager endnu et skridt i retning af at åbne opera for endnu flere publikumsgrupper.

Temaet for Kærlighed Unlimited er den smertefulde erkendelse ”Den største sorg i verden her, er dog at miste den, man har kær”, fra Steen Steensen Blichers novelle Hosekræmmeren. De unge forelskede Cecil og Esben kan ikke få hinanden, fordi pigens far ikke vil anerkende deres kærlighed, og hovedpersonen Cecil ender med at blive sindssyg og dræber sin kæreste.

Forestillingen havde i 1990 urpremiere som opera med musik af Svend S. Schultz. Nu kommer operaen op, næsten som en selvfølgelighed for det operateater der hører til på heden, hvor handlingen foregår.

Blichers fortælling foregår i en tid, hvor arrangerede ægteskaber var normen, men den tid er ikke ovre! Både herhjemme og ude i verden bliver kærlighed tvunget, hvad Amnesty Internationals kampagne ”My Body, My Rights” er et synligt bevis på.

I operaen medvirker fem operasangere og et strygerensemble. Instruktør er Lars Oluf Larsen, og den musikalske ledelse står operachef Flemming Vistisen for.

  • Priser: 75 - 175 DKK
  • Sted: Holstebro - Knudsens
  • Spilleperiode: 27/10/2018 16:00 - 17/11/2018 16:00
  • Kategori: Klassisk
Køb billet