Lis Sørensen

Efter en stor succes i ’Toppen af Poppen’ og en arena- og sommer turné med Anne Sanne & Lis vender Lis Sørensen nu tilbage til scenen med hendes eget stærke orkester, som består af Jonas Krag, Mikkel Riber, Steen Rasmussen og Mads Michelsen.
Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.
Her er virkelig en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene, som spænder fra Jersie Forsamlingshus til Det Kgl. Teater. Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden koncerten tilbyder vi vores teaterbuffet:

Først kan du se frem til 3 forskellige forretter anrettet på tallerken med lidt for enhver smag af både fisk, skaldyr og kød nøje afstemt efter sæsonen og serveret med diverse grønt, dressing, nybagt brød og økologisk smør. Herefter kan du glæde dig over hovedret på buffet, hvor kokkene trancherer 2 – 3 forskellige stege, mens der derudover vil være frit valg af flere udgaver af varme kartofler, 3 forskellige salater varieret efter sæsonen, 2 specielle hjemmerørte dressinger, 2 varme saucer, krummer, knas, brød og smør. Sidst men ikke mindst kan du nyde dessert på buffet, hvor vi serverer 2 slags desserter, et udvalg af kager, is, mousse og frugt samt et velassorterede ostebord med lokale såvel som udenlandske oste med passende tilbehør samt kiks.

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,- / Børn under 12 år er halv pris.

Prisen er inkl. NEM BAR i PAUSEN.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Inden koncerten tilbyder vi også Kokkens Platte.

Er det den lille lækkersult du ønsker at få dækket inden forestillingen, så vil Kokkens Platte være noget for dig.

Du kan se frem til en platte med kød, ost, lidt sødt og alt sammen serveret med rustikt brød og økologisk smør.

SÆRTILBUD! Pris kr. 95,-

 

NEM BAR

Køb NEM BAR i pausen i Terminalen på 1. sal – Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand i pausen.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen eller købe NEMBAR til pausen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret eller tilkøbe Nem Bar til pausen, så kan du købe billet her:

Teaterbuffet – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv
Kokkens Platte – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv
NEM BAR – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

 

Læs vores handelsbetingelser her.

  • Priser: 405 - 455 DKK
  • Sted: Holstebro - Teatersalen
  • Spilleperiode: 30/01/2020 20:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet