Mit liv som Elkjær

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne og målkonge på det legendariske 80’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Derudover var – og er – han for flere generationer af danskere et ikon på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe – uden sammenligning, i øvrigt!

På denne aften kommer du tættere på legenden Preben Elkjær i et underholdende og sjovt foredrag fyldt med anekdoter. Preben gennemgår sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold. Og så kommer han også ind på tiden efter: sin civile karriere inden for tv, forretningslivet og som fodboldkommentator.

Anekdoter, videoklip og mulighed for spørgsmål

Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.

Om Preben Elkjær – Danmarks målkonge nr. 1

Danskerne kender Preben Elkjær som landsholdets målkonge nr. 1 på det legendariske 80’er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Holdet var utroligt populært og kendt for sin charmerende elegance, eksploderende angrebskraft og fodboldsangen Re-Sepp-ten. I dag fortæller Preben Elkjær ærligt og underholdende om sin karriere både på landsholdet og i store udenlandske klubber.

Preben Elkjær var en anderledes og modig angriber, som med sin uortodokse stil og sin fandenivoldskhed lavede mål, der brød med den gængse fodboldlærdom. Mod Belgien ved EM i 1984 scorede Elkjær eksempelvis efter en længere solo-dribletur fra midterlinjen. For Verona scorede han i strømpesokker i en turneringskamp, hvilket blandt andet var med til at sikre klubbens første og hidtil eneste mesterskab.

Foruden sin landsholdskarriere herhjemme spillede Preben Elkjær også i flere udenlandske klubber som FC Köln og Hellas Verona FC. I 1999 blev Preben Elkjær optaget i sportens Hall of Fame.

Vi lover, at det ikke bliver kedeligt! 

Varighed: 2×45 minutter + 20 min. pause

(Bemærk unummererede siddepladser – i 2 priskategorier)

Prisgruppe 1:  unummereret plads i forreste sektion

Prisgruppe 2:  unummereret plads

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores Tapas.

SÆRTILBUD! Pris kr. 185,- / Børn under 12 år er halv pris.

Med mange små retter: forretter, hovedretter og desserter, for enhver smag. Overdådigt anrettet i vores skønne lokaler.

  • 2 fiske- og skaldyrsretter og 1 æggeret med tilhørende små salater og sauce verte.
  • 5-6 slags lokale og udenlandske specialiteter, eks. røget vildt, salami, chorizo, Serano skinke, bresaola osv.
  • 4-5 lune retter – eksempelvis mini-tærter med fyld, braiseret mør gastro kalvetykkam i mini pande med sauce.
  • Kartoffel toppe med krydderurter, rodfrugt fritter, mini pizzaer, krydrede kyllingspyd og fyldte pandekager med pulled turkey.
  • 2 slags dessert – eksempelvis chokolademousse, Crème brûlée, Tiramizu, fyldte rådhuspandekager osv.
  • Ostebord med 3 slags tapasoste med diverse søde / syltede indslag.
  • Dips og chips: pesto, aioli, chilimayo, salsa, oliven, artiskok, grillede svampe, feta, ris chips og saltede nødder.
  • Alt sammen serveret med 2 slags rustik brød (groft og lyst) samt kiks og smør.

NEMBAR

Køb NEM BAR i pausen i Terminalen på 1. sal – Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand i pausen.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen eller købe NEMBAR til pausen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til tapas her:

Tapas – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv
NEM BAR – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

 

Læs vores handelsbetingelser her.

Køb billet