Morten Albæk  – Ét liv. Én tid. Ét menneske

Oplev bogaktuelle Morten Albæk til en både spændende og provokerende foredragsaften

At skabe sig et meningsfuldt liv

På denne aften stiller Morten Albæk med udgangspunkt i sin nye bog spørgsmål ved, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidigt kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende? Målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression…

Undervejs gør Morten Albæk op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er ifølge Morten Albæk en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv – en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Morten Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv!

Morten Albæk er den første og eneste dansker, der er kåret og fremhævet af amerikanske The Internationalist som en af de mest innovative marketingsledere i verden

 

Om Morten Albæk

Morten Albæk er medstifter af og CEO for Voluntas Investment & Advisory A/S. Han er tidligere Group Senior Vice President & Chief Marketing Officer i Vestas Wind Systems A/S, som jo bekendt er en af verdens største vindmølleproducenter, og var før tiden i Vestas leder i Danske Banks afdeling for Idea Generation and Innovation. Han er cand. mag i historie og filosofi og også adjungeret professor ved institut for uddannelse, læring og filosofi, Aalborg Universitet. Han er forfatter til flere bestsellers, bl.a. Generation fucked up? og Det gennemsnitlige menneske, og altså nu også senest Ét liv. Én tid. Ét menneske.

Aftenen er arrangeret i tæt samarbejde med High Performance Institute

 

Bogen Ét liv. Én tid. Ét menneske
Der er mulighed for at købe Morten Albæks nye bog,  Ét liv. Én tid. Ét menneske på selve aftenen.

(Bemærk unummererede siddepladser)

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi vores Tapas.

SÆRTILBUD! Pris kr. 185,- / Børn under 12 år er halv pris.

 

Køb NEM BAR i pausen i Terminalen på 1. sal – Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand i pausen.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen eller købe NEMBAR til pausen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til tapas her:

Tapas – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv
NEM BAR – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

Læs vores handelsbetingelser her.

 

Køb billet