Stå Fast

Bare sig nej, gu’ vil jeg ej! Fyr din coach, giv fingeren til det evige mantra om omstillingsparathed. Gør i stedet det, som du synes, er vigtigt.

Kamilla Wargo Brekling inviterer med Stå fast til en forestilling om at stå. Tag nej-hatten på, fyr din coach og gå en tur i skoven eller i teatret!

Stå fast stiller sig på Brinkmanns skuldre og ser tidsånden i øjnene. Hvordan kan vi vende selvindsigt til udsigt til andre, få meningsløsheden til at give mening og indse, at døden er forudsætning for meningen med livet?

Med succesen Stå fast går Svend Brinkmann med humor imod tidens krav om, at man skal være i konstant forandring. I efterfølgeren Ståsteder giver han sit bud på, hvad der er værd at stå fast på ved at genopfinde gamle ideer om det gode, værdigheden, løftet, selvet, sandheden, ansvaret, kærligheden, tilgivelsen, friheden og døden.

Instruktør Kamilla Wargo Brekling har med sin særegne signatur stået for markante forestillinger som parforholdstrilogien Krig, Undskyld og PIS (hvoraf de sidste to spillede på Det Kongelige Teater og PIS vandt prisen som årets turnéforestilling i sæson 2007-08), og Om et øjeblik, Slut, Kvinde kend din krop, Jeg mig fuck dig, Spørg de voksne, Takt og tone, Uledsaget og Hvad sker der?

Stå fast er skabt i samarbejde med tre af skuespillerensemblets stærkeste kræfter, Mads Rømer Brolin-Tani, Stine Schrøder Jensen og Maria Rich.

Stå fast spillede for udsolgte huse på Skuespilhusets Lille Scene i sæson 17-18.

Opføres af det Kgl. Teater

Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling
Manuskript: Kamilla Wargo Brekling i samspil med holdet og Karina Dichov Lund
Co-iscenesættelse, koreografi og dramaturgi: Karina Dichov Lund
Scenografi og kostumer: Lisbeth Burian
Lysdesign: Malthe David Haugaard
Lyddesign: David Andreas Hjerting
Videodesign: Rasmus Kreiner
Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Stine Schrøder Jensen og Maria Rich

 

I samarbejde med Nordvestjysk teaterkreds.

 

billet+buffet  Uden mad og drikke…

Inden forestillingen tilbyder vi Musikteatrets intromenu

Menuen serveres kl. 18.00 og består af: Flæskesteg med hvide kartofler, skysauce, rødkål og surt.

Introduktion ved Nordvestjysk Teaterkreds ca. kl. 18.45.

SÆRTILBUD! Spis alt hvad du kan for 150 kr.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden forestillingen, kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til intromenu her:

Intromenu – klik her, vælg i pop-up menuen til højre og tilføj til kurv

 

teaterpakken En del af teaterpakken…

Køb billet til mindst 4 forestillinger fra teaterpakken og opnå en rabat på 50,- kr. pr. billet.

For at opnå rabatten online skal du bestille 4 forestillinger inden for samme sæson (august – juni) på en gang, hvorefter du fremover kan bestille forestillinger fra den pågældende sæson til teaterpris enkeltvis.

 

Læs vores handelsbetingelser her.

  • Pris: 290 DKK
  • Sted: Holstebro - Teatersalen
  • Spilleperiode: 26/11/2019 19:30
  • Kategori: Teater, Teaterpakke
Køb billet